Om Tønderhus Fond

Formål

Tønderhus Fond støtter lokale initiativer lige fra fra teater og musik til kunstneriske, kulturelle og sociale tiltag. Fonden uddeler beløb mellem 2000 kr. og 10.000 kr., og cirka hvert andet år uddeles Tønderhus Fond Prisen til en person eller foreninger, der gør en særlig forskel for Tønder og omegn.

Tønderhus Fondens historie

Tønderhus Fondens historie går tilbage til starten af 1970'erne, hvor andelsselskabet Tønderhus stod med et hus, som hotelgæsterne flokkedes til. Industrien var kommet til Tønder, og det betød også væsentligt flere gæster på Hotel Tønderhus. Tønderhus havde derfor siden starten af 1950'erne og 1960'erne udvilklet sig fra at være et forsamlingshus med hotelfunktion til et hotel med forsamlingshusfunktion.

I takt med det stigende antal af hotelgæster steg også kravene til hotellet - gæsterne ønskede bad på værelserne, og nye sundhedsreglementer stillede krav til hotellets køkken. Alt sammen krav som bestyrelsen ønskede for hotellet, men umuligt kunne honorere økonomisk. Bestyrelsens indtægt var forpagtningsafgiften, der ikke rakte til så betydelige ændringer. Bestyrelsen blev derfor optaget af hvilken driftsform, der var den rigtige for Hotel Tønderhus. Det stod i denne forbindelse hurtigt klart for bestyrelsen, at andelsselskabsformen måtte ændres til privateje eller aktieselskab. Det dygtige forpagterpar Annelise og Nis Rimmer havde samme ønsker til hotellets fremtid som bestyrelsen, og tilbød at købe Hotel Tønderhus for 1,2 millioner kroner. Pengene blev overført til den nye fond, der så dagens lys onsdag d. 26 november 1976 - Andelsselskabet Tønderhus Fond var blevet stiftet.

Tønderhus Fonds formål er at anvende fondens årlige overskud til støtte af dansk kulturelt arbejde i Tønder og omegn. Støtten går til kulturelle og sociale formål.

Tønderhus 75 års jubilæum

Den 13. februar i det nye år 2018 var det hele 75 år siden, at Tønderhus, på sin nuværende adresse, blev indviet og fejret med pomp og pragt, som et kulturelt samlingssted – eller rettere, som Tønderegnens danske forsamlingshus.

Tønderhus er tegnet af Professor og Kgl. Bygningsinspektør Kaj Gottlob, som en firlænget bygning samlet om en firkantet gård, der blev overdækket omkring 1970. Til Kaj Gottlobs andet arbejde hører bl.a. Knippelsbro. Mere lokalt har han også tegnet Hans Brincks gård i Rørkær og H.F. Hansens købmandsgård i Skærbæk.

En oprørsk tid

Ønsket bag et dansk forsamlingshus i Tønder by kan dog dateres helt tilbage til 1898, hvor et dansk vælgermøde i den tyske højborg var blevet aflyst dagen før den planlagte afholdelse. Ejeren af Skyttegården, der skulle lægge lokaler til, var nemlig blevet truet af sine tyske embedsmænd med, at de ville slå hånden af ham, såfremt han vovede at udleje lokalerne til danskerne. Selvom det blev forsøgt at flytte mødet til andre lokaler, lykkedes det ikke.

Der var dog en del af det bedre borgerskab i den gode tyske by Tønder, der var vrede over embedsmændenes opførelse – og det var ikke helt uden grund. Modviljen mod Tønder voksede i den grad i landbefolkningen, der opfordrede folk til at placere deres handel andetsteds, f.eks. i Bredebro, Møgeltønder eller i Løgumkloster.

Bagmændene bag det, i de tyske embedsmænds øjne, forpurrede vælgermøde besluttede på et møde samme aften, at mødet snarest muligt skulle afholdes i Løgumkloster. På mødet i Løgumkloster blev det besluttet, at der hurtigst muligt skulle etableres et dansk forsamlingshus i Tønder. Herefter blev der arbejdet intenst på at finde egnede lokaler.

Man skulle dog helt hen i december 1919, hvor selskabet Tønderhus blev oprettet, og hvor det blev besluttet af købe Hans Erichsen gæstgivergård i Spikergade. Navnet Tønderhus var både i pagt med forsamlingshustraditionen og vakte minder om Tønder slot, af samme navn, som var blevet revet ned i 1751.

Gæstgivergården som rammen om Tønderhus

Gæstgivergården blev herefter ombygget til forsamlingshus og indvielsen fandt sted i november 1920. Tønderhus blev hurtigt rammen om det danske kulturliv og lagde i de første genforeningsår lokaler til de fleste af denne periodes mange møder og sammenkomster.

Der hvilede dog ingen lykkelig stjerne over huset, der var rejst i en urolig og økonomisk stormfuld tid og dertil kom, at lokalerne hurtigt viste sig at være for små, så flere og flere arrangementer måtte henlægges til andre lokaliteter andre steder i byen. Der opstod derfor et ønske om udvidelse, hvilket imidlertid ikke var muligt i den daværende bygning.

Et nyt Tønderhus under opsejling

I foråret 1936 gav fire anonyme borgere fra Aarhus 40.000 kr. til opførelsen af et nyt forsamlingshus i Tønder. Der blev herefter nedsat et udvalg, hvis mål var at få rejst et nyt og tidssvarende forsamlingshus. Flere muligheder blev undersøgt, men først da den nye omkørselsvej, den senere Kongevej, stod færdig, blev det besluttet at placere et nyt forsamlingshus der.

Denne gang ønskede man dog et forsamlingshus, der ikke skulle være plaget af dårlig økonomi. Udover, at der blev sat en andelstegning i gang, så rejste udvalgets formand Th. Roust og Direktør Martin Hammerich til København i efteråret 1938, hvor de gennem Statsministeriet fik tilsagn om et rente- og afdragsfrit lån på 60% af en eventuel byggesum. Dog ikke over 250.000 kr. Et år senere havde man via fonde og private indsamlet yderligere 125.000 kr., og Professor Gottlob blev bedt om at udarbejde de nødvendige byggeplaner.

Krigsudbruddet og Martin Hammerichs sygdom og død medførte, at udvalget satte planerne i bero. Allerede samme efterår blev planerne, trods knaphed på materialer, dog genoptaget. Dels havde krigen øget behovet for et dansk samlingssted for hele egnen, dels trængte byen til beskæftigelse og endeligt risikerede man at stå på bar bund, når krigen var slut, idet man ikke kunne vide, hvilken købekraft midlerne på 375.000 kr. ville have efter krigen.

Grundstenen til Tønderhus lægges

Efter at Professor Gottlobs tegninger og planer var godkendt af ministeriet og forelagt andelshaverne i december 1940, gik udvalget straks i gang med at realisere byggeriet. Den 12. juni 1941 blev grundstenen til forsamlingshuset nedlagt. Alt imedens byggeriet skred frem, blev der arbejdet med nye andelstegninger og søgt nye indtægtskilder. På grund af prisstigninger lykkedes det også at få statens tilskud hævet fra de oprindelige 250.000 kr. til 388.000 kr. Efter, at færdiggørelsen af huset var blevet udsat flere gange, grundet knaphed på materialer og arbejdskraft, kunne bestyrelsen invitere til indvielsen af det nye Tønderhus den 13. februar 1943 – for 75 år siden.

Forsamlingshusets brug og omsætning lå fra starten meget højt, men blev berørt af krigen på flere måder. Statsskolens beslaglæggelse i november 1944 betød, at skolen stod uden lokaler. Skolens lokaleproblemer blev dels løst ved et lejemål af Schwitserhalle, medens skolens gymnastikundervisning blev henlagt til Tønderhus.

I starten af 1945 blev Tønderhus beslaglagt af besættelsesmagten som lazaret. Krigens snarlige afslutning og det, at huset var blevet beslaglagt til lazaret og ikke som mandskabsbelægning, gjorde, at skaderne var meget begrænsede og mindre end man havde frygtet.

Statslånet, der var blevet givet til bygningen af forsamlingshuset, betingede i sin tid, at antallet af værelser begrænsede sig til 12. I 1946 tog man fat på en ombygning af ”Horne villa”, som tidligere havde været indrette som vandrehjem, så det kunne inddrages som hotelanneks. Efter yderligere en ombygning af annekset i 1958 rådede man over 30 værelser, svarende til 50 sengepladser.

Stiftelsen af Tønderhus Fond

Op igennem 60-erne og 70-erne blev der imidlertid stillet større og større krav til hoteldrift. Andelsselskabsformen måtte også anses for at være ude af takt med moderne og virksomhedsdrift kløften mellem forpagterens ønsker og bestyrelsens investeringslyst blev med tiden også større og større.

På en ekstraordinær generalforsamling den 26. november 1975 blev det vedtaget at ophæve ”Andelsselskabet Tønderhus” og i stedet stifte ”Andelsselskabet Tønderhus Fond”. Samtidigt blev det vedtaget at sælge hotellet til hotellets mangeårige og dygtige direktør Nis Rimmer for 1,2 mio. kr., svarende til ejendomsværdien. Skødet indeholdte desuden en deklaration om, at driften fortsat skulle have et kulturelt formål, og at den nye fond indenfor et tidsrum af 5 år kunne købe ejendommen tilbage til den enhver tid fastsatte ejendomsværdi, dersom køber ønskede at sælge. Senere blev hotellet solgt til Niels Jørn Bihl, som igen solgte det videre til Werner Petersen i 1986.